Gå til forsiden skriv til Brygshoppen

                             Min Konto

Se indkøbskurv

Til bestillingsliste

Nyheder Sortiment Fadøl   Ølsmagning Ølabonnement Gourmetlinje Lounge Om os Nyhedsbrev
      - Foredrag
- Booking

Ølsmagning

En ølsmagning byder sædvanligvis på smagsprøver på ialt 8 forskellige belgiske Ales. Ølmenuen er ikke fastlagt på forhånd og vil blive sammensat efter omstændigheder og årstid samt evt. ønsker fra arrangørens side. Hele herligheden tager ca. 2,5 time afhængigt af indlagte pauser, spørgsmål fra salen, etc. og prisen er 125 kr/deltager inkl. moms - dog minimum 3.000 kr - plus kørsel (3,35kr/km ekskl. moms), hvis arrangementet afholdes udenfor Århus kommune.

Ølmenu, antal smagsprøver, smagsprøvernes størrelse, etc. kan tilpasses efter ønske, men dette vil i nogle tilfælde også medføre en ændring i prisen.

Vi medbringer smagsglas (til låns) og smagsark til alle deltagere samt evt. ekstra forsyninger af de prøvesmagte Ales, så deltagerne kan købe lidt smagsprøver med hjem.

Aflysning mindre end 14 dage før arrangementet faktureres med 1000kr inkl. moms.

Variationer

Arrangementet behøver ikke være som ovenfor beskrevet – hvis det passer bedre med 6 smagsprøver og en øl efter eget valg fra menuen til hver af de tilstedeværende, så kan det også arrangeres til samme pris.

Eller måske er programmet presset og I har kun 1,5 time til rådighed, så kan et arrangement beskæres til 5 smagsprøver for kun 100kr/deltager – men dog stadig med et minimum på 3.000 kr plus evt. kørsel.

 

Lidt ekstra

luksus

Synes du at deltagerne skal forkæles lidt ekstra på denne aften i øllets tegn er her nogle forslag, men kun fantasien sætter grænser, så har du en ide er vi også klar til at efterkomme den i det omfang det er muligt.

GLAS - vi medbringer smagsglas til alle deltagere, men synes du, at dine gæster skal have lov at have glasset med hjem som minde, kan dette lade sig gøre for 25kr/deltager (normalpris: 35kr/stk). Ved forudbestilling af glas garanteres det, at alle medbragte glas er fabriksnye.

SMAGSPRØVER - arrangementet byder på en række smagsprøver undervejs, og synes du at dine gæster skal have en ølgave med hjem, så sørger vi også gerne for det. Det kan være en eksklusiv udgave af een af de øl I har smagt, en pose med et udvalg af øl, e.lign.